Trends i 2017

træbakke

Trends i 2017

Sydlandske materialer så som marmor i varme farver, tunge tekstiler og gyldne metaller er nogle af de største trends i 2017.

Hove Home spår – Luksus, tryghed og hygge

Tryghed og hygge

Vi er til hygge med masser af tekstiler, rigtig belysning og planter. Nye ting som er med at skabe hyggen er:

  • Gardinet
  • Planter – masser af planter
  • Farver på væggene
  • Mørke træsorter
Gardinet

Gardinet har været ude i mange år, men er kommet stærkt igen. For at skabe en let og luftig stemning kan du bruge tynde gardiner i både soveværelse, spisestue og stue. Gardinet er samtidig med til at skabe hygge og tryghed.

Planter – masser af planter

Botanikken har de seneste år været en af de helt store trends og den er kommet for at blive. Kaktussen har været en af de foretrukne planter sikkert fordi den ikke kræver så meget pasning. Tendensen i 2017 er at planterne bliver større og vi nu får møbler med integrerede planter. I det hele taget bliver der eksperimenteret mere med naturen. Planterne er et superdekorativt element i hjemme og sikrer dig samtidigt et bedre indeklima. Se her hvordan du kan organisere dine planter.

Farver på væggene

Efter mere end et årti med hvide vægge tør vi igen at bruge farver. En super let måde at forny dit hjem på samtidig med at du tilfører en masse personlighed til din indretning. De lyse pastellers tid er ved at være forbi og der vil i 2017 blive skruet op for de mørkere farver. Den dominerende farvepallet bliver overordnet set mere enkel og eksklusiv end tidligere set. Glæd dig til at se nye og dekadent nuancer på banen og oplevelsen af nye farvesammensætninger.

Mørke træsorter

Det er ikke kun farveskalaen, der bliver mørkere men også træsorterne. I stedet for det lyse egetræ, så er det nu røget eg som hitter. Teak har længe været forbeholdt de helt unge trendsættere men den træsort bliver også mere almindelig. Vi vil begynde at se møbler i ahorn, valnød og mahogni kommer til at dominere de danske hjem. Se Hove Homes udtræksborde i teak

Luksus

Nu giver vi slip på krisesnakken og smider tilbageholdenheden og snusfornuften langt væk. Vi danskerne vil have kvalitet – vi vil have design der er lavet ordentligt. Det skal være ægte – ikke en kopi – eller hurtige løsninger. Vi vil have håndværk og helst noget som er produceret i Danmark.Bemærk at vi hos Hove Home kun har produkter som er produceret i Danmark.

Trend eller ej

Trend eller ej fyld dit hjem med mange stilperioder og mange stilretninger. Det er summen af dit liv – en blanding af nyt og gammelt. Det skal være uperfekt, og mere stilskabende end stilrent. Og sidst men ikke mindst så handler det om HYGGEN.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *